topbillede3 topbillede2 topbillede1

Sidst opdateret:
04.05.2012
 
web-smed.dk
Links Sidste nyt Arrangementer Kontakt_Tilmelding Galleri Priser Vedtaegter Bestyrelsen Instruktoerer Undervisning Velkommen





ALL STARS LINEDANCE blev stiftet den 25. januar 2004 af en gruppe aktive og danseglade Jitterbug- og Linedancers.

ALL STARS LINEDANCE er en - ikke kommerciel - medlemsforening for unge og voksne dansere på alle danseniveauer. Foreningen har hjemsted i Københavns Kommune og er tilmeldt DGI (Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger).

Det er foreningens formål
• at være et aktivt bidrag til vedligeholdelse og udbredelse af interessen for Linedance.
• at ”forny” og nuancere Linedance-traditionen, skabe danseglæde og socialt samvær.
• at samarbejde med andre med samme interesse.

Vi danser Linedance, som er forskellige trinkombinationer i små serier, (koreografi) - der danses synkront på linier/rækker uden dansepartner. Det danses til meget forskellig musik og kræver ingen specielle forudsætninger for deltagelse.

Linedance er god motion, der forbedrer både koordinations- og koncentrations-evnen, forøger energien, giver godt humør og socialt fællesskab. Instruktionen foregår i en glad, hyggelig og afslappet stemning - i et humant tempo - så alle kan følge med.

Musikken vi danser til, er meget blandet. Det er både Rock, Pop, Latin, Swing, Irsk Folkemusik, Country, Funk og hvad der ellers er IN for tiden.